Refleksion om unges mistrivsel

Når fravær er et tegn på overbelastning – ikke modstand Skolevægring handler sjældent om manglende vilje. Ofte er det et tegn på, at den unge i længere tid har været overbelastet af krav, relationer, sanseindtryk eller følelsesmæssigt pres, som nervesystemet ikke længere kan være i. Forskning peger netop på, at skolefravær udvikler sig gradvist og ofte starter med små tegn, før det bliver massivt.   Det kan vise sig som: • ondt i maven om morgenen • hovedpine eller kvalme • k

Vores tilgang til den første mestringssamtale bygger på både  pædagogisk forskning og psykiatrisk viden . Fra den pædagogiske forskning ved vi, at mistrivsel og skolefravær sjældent skyldes én faktor, men opstår i et samspil mellem den unges oplevelser, relationer og de krav, de møder i hverdagen. Det betyder, at løsninger skal tage udgangspunkt i den enkelte unges: • virkelighed • ressourcer • motivation • og aktuelle funktionsniveau Det pædagogisk udviklende ligger derfor i

En ny analyse fra KL - Kommunernes Landsforening viser, at flere børn og unge har brug for hjælp – og at udviklingen bevæger sig i den forkerte retning. Flere visiteres til specialiserede tilbud. Flere har markant skolefravær. Flere kæmper med psykisk mistrivsel. Men bag tallene gemmer der sig en vigtig pointe: Det er ikke nødvendigvis de unge, der er blevet “svagere”. Det er balancen mellem krav og mestring, der er blevet mere skrøbelig. Et analytisk blik: Pres, kompleksitet

– ny forskning og hvorfor individuelt mestringsarbejde giver mening Flere unge oplever i dag mistrivsel, stress og en følelse af ikke at slå til. Ofte bliver forklaringen rettet mod den enkelte: at man skal være mere robust eller lære at håndtere pres. Nyere forskning peger dog på noget andet. Mistrivsel handler sjældent om svaghed – men om de krav og forventninger, unge lever med i dag. Forskning fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) beskriver begrebet ny udsathed . Det dæk

I en artikel fra Mandag Morgen  sætter KL’s formand ord på en udfordring, som mange fagpersoner og familier genkender: Trods massive investeringer i ungeindsatser lykkes det ikke i tilstrækkelig grad at hjælpe de unge, der mistrives mest. Artiklen peger på, at der i dag bruges milliarder på beskæftigelses-, uddannelses- og støtteindsatser – men at resultaterne udebliver for en voksende gruppe unge. Det kalder ifølge KL på en grundlæggende nytænkning af, hvordan vi møder unge