Når der er en diagnose – men hverdagen stadig er svær
 

Støtte til neurodivergente unge og unge i psykisk sårbarhed

 

Nogle unge har en diagnose som fx ADHD, autisme, angst eller depression. Andre har ikke. Fælles for de unge, vi møder, er ikke diagnosen – men at hverdagen er blevet for svær at få til at hænge sammen.

​

For mange familier opstår der et tomrum, når en diagnose er stillet. Diagnosen kan give forklaringer og skabe mening, men den løser sjældent de konkrete udfordringer i hverdagen. Skolegang, relationer, struktur, krav og forventninger kan fortsat være svære at håndtere, og mange unge og forældre oplever at stå alene med ansvaret for at få hverdagen til at fungere.

​

Hos MestringsAkademiet tilbyder vi støtte til unge, hvor der er en diagnose – men hvor udfordringen primært handler om belastning, funktion og mestring i hverdagen. Vi arbejder ikke behandlende eller udredende, men med at skabe mere overskuelige og bæredygtige rammer i de miljøer, hvor den unge lever sit liv.

​

 

Når diagnosen ikke er problemet i sig selv

For mange unge bliver diagnosen hurtigt et omdrejningspunkt for, hvordan de bliver forstået – både af omgivelserne og af dem selv. Men i praksis er det sjældent diagnosen, der er det største problem. Det er ofte de krav, forventninger og rammer, som den unge skal fungere indenfor.

​

Mange unge med diagnose oplever:

​

• at kravene i skole eller uddannelse overstiger deres ressourcer
   

• at de bruger store mængder energi på at tilpasse sig
   

• at pauser og restitution ikke er tilstrækkelige
   

• at de føler sig forkerte eller utilstrækkelige
   

• at de falder mellem systemets tilbud
   

Når belastningen bliver for stor, kan det vise sig som mistrivsel, ufrivilligt skolefravær, lav energi, uro, social tilbagetrækning eller fastlåsthed i hverdagen. Det er ikke tegn på manglende vilje – men på, at rammerne ikke længere er bæredygtige.

​

 

Vores tilgang: diagnose som kontekst – ikke styring

I MestringsAkademiet ser vi diagnoser som en kontekst, ikke som en styrende forklaring på alt. En diagnose kan give vigtig viden om sårbarheder og behov, men den må aldrig komme til at definere hele den unge.

​

Vi arbejder ud fra en belastnings- og funktionsbaseret forståelse, hvor vi spørger:

​

• Hvad er blevet for meget i hverdagen?
   

• Hvor opstår belastningen?
   

• Hvad kræver mest energi?
   

• Hvad fungerer – bare lidt?
   

Fokus er ikke på, hvad den unge fejler, men på hvordan hverdagen igen kan blive mere overskuelig, forudsigelig og mulig at være i.

​

 

Fælles udfordringer på tværs af diagnoser

Selvom diagnoser er forskellige, oplever mange unge de samme typer udfordringer i deres hverdag. Derfor arbejder vi ikke diagnosespecifikt, men med problemstillinger, der ofte går igen på tværs:

​

• overbelastning og udmattelse
   

• vanskeligheder med regulering af stress, følelser og sanseindtryk
   

• krav, der overstiger ressourcer
   

• manglende struktur og overblik
   

• skole- og uddannelsesrelateret mistrivsel
   

• social usikkerhed eller tilbagetrækning
   

Denne tilgang gør indsatsen inkluderende og genkendelig – også for unge, der ikke føler sig hjemme i traditionelle tilbud.

​

 

Sammenhæng med mistrivsel og ufrivilligt skolefravær

Mange unge med diagnose er overrepræsenterede i forhold til mistrivsel og ufrivilligt skolefravær. Det skyldes sjældent diagnosen i sig selv, men ofte manglende tilpasning af krav, tempo og forventninger i hverdagen.

​

Derfor hænger denne indsats tæt sammen med vores arbejde med:

​

• mistrivsel hos unge
   

• skolevægring og ufrivilligt skolefravær
   

• overbelastning og lavt overskud
   

• identitetsmæssig usikkerhed
   

For mange unge er disse problematikker vævet sammen, og derfor arbejder vi altid helhedsorienteret.

​

 

Hvordan vi arbejder i praksis

Forløb hos MestringsAkademiet tilrettelægges altid individuelt. Der findes ikke faste pakker, men en fleksibel ramme, som justeres efter behov, tempo og belastning.

Et forløb kan blandt andet indeholde arbejde med:

​

Overblik og forståelse

Vi starter med at skabe tryghed og fælles forståelse for den unges situation. Hvor opleves hverdagen som mest krævende? Hvad fylder? Og hvad fungerer – også selvom det kun er lidt?

Regulering og belastningssignaler

Den unge støttes i at genkende egne signaler på overbelastning og i at forstå, hvordan krop og psyke reagerer på pres. Denne forståelse er ofte et vigtigt første skridt mod forandring.

Struktur og energi

Vi arbejder med at skabe mere overskuelige rammer i hverdagen og med at justere krav, tempo og forventninger, så energien bruges mere hensigtsmæssigt.

Mestring i praksis

Fokus er på små, realistiske skridt, der kan afprøves i hverdagen. Målet er ikke hurtige løsninger, men erfaringer med at kunne handle – også når noget er svært.

Relationer og omgivelser

Vi ser på samspillet med familie, skole og andre vigtige relationer og arbejder med at mindske misforståelser, konflikter og unødigt pres.

Samlende plan

Forløbet afsluttes med en plan, der kan holde over tid, og som den unge og familien kan bruge videre i hverdagen.

​

 

Bæredygtige forløb – også når systemet ikke kan mere

Mange familier kontakter os, fordi de står i ventetid, mellem indsatser eller uden tilbud, der matcher deres behov. Vores forløb er ikke en erstatning for behandling eller udredning, men et supplement, der kan skabe ro, overblik og funktion i hverdagen.

​

Bæredygtighed betyder for os:

​

• at løsninger kan fungere i praksis
   

• at de kan fastholdes over tid
   

• at de tager højde for den unges livssituation
   

• at familien inddrages, hvor det giver mening
   

 

Forældresamarbejde

Forældre til unge med diagnose oplever ofte stor bekymring og usikkerhed. Mange er i tvivl om, hvordan de bedst støtter uden at presse eller overbeskytte.

Vi tilbyder forældresamarbejde med fokus på:

​

• forståelse af belastning og regulering
   

• støtte uden at øge pres
   

• tydelig og rolig kommunikation
   

• realistiske forventninger i hverdagen
   

Forældresamtaler kan foregå med eller uden den unge og tilpasses familiens behov.

​

 

Samarbejde med skole og system (valgfrit)

Når det giver mening, indgår vi i dialog med skole eller uddannelse. Fokus er på:

​

• at skabe fælles forståelse
   

• at justere krav og rammer
   

• at støtte trivsel frem for præstation
   

• at forebygge yderligere overbelastning
   

Alt samarbejde sker med respekt for den unges grænser og ønsker.

​

 

Et tempo, der kan holde

Mange unge med diagnose har oplevet at blive presset for hurtigt frem. Derfor arbejder vi i et tempo, der er realistisk og bæredygtigt.

​

Der skal være plads til:

​

• gentagelser
   

• pauser
   

• justeringer undervejs
   

• både fremgang og perioder med stilstand
   

Forandring sker, når den unge oplever sig mødt og forstået – ikke presset.

​

 

Afgrænsning: angst og depression

Hvis angst eller depression er den primære problematik, tilbyder vi særskilte forløb med fokus på disse områder. Denne indsats henvender sig til unge, hvor diagnosen er en del af billedet – men hvor hverdagsfunktion, belastning og mestring er det centrale.

​

 

En af flere mulige veje

Vores tilgang er én af flere mulige veje. Vi lover ikke hurtige løsninger, men tilbyder støtte, forståelse og redskaber, der kan gøre hverdagen mere overskuelig.

Det vigtigste for os er, at den unge oplever:

​

• håb
   

• støtte
   

• mulighed for bevægelse fremad
   

• en hverdag, der igen kan hænge sammen

​